Arkitekt rådgivning med over 20 års erfaring
Når du planlægger en tilbygning eller et nyt byggeri, er arkitekt rådgivning afgørende for udarbejdelsen af et myndighedsprojekt med detaljerede tegninger og beskrivelser.
Rådgivning af kompetent arkitekt
Ønsker du et fejlfrit byggeprojekt? Vores professionelle arkitektrådgivning sikrer, at dit projekt forløber effektivt og opfylder alle tekniske standarder. Med vores ekspertise i komplekse byggeregler og kvalitetskrav garanterer vi en problemfri proces fra planlægning til færdiggørelse.
Ingeniør - og arkitektrådgivning
Cases
Projektforløb
Et projektforløb kan se ud som følgende
1. IDÉ-MØDE
Arkitektrådgiveren kommer ud til et møde i huset. Vi tager en snak omkring jeres ønsker og behov, og arkitektrådgiveren vurderer mulighederne i forhold til huset, grunden mv.
2. SKITSE-PROJEKT
Baseret på idé-mødet kan det aftales, at arkitekten udarbejder et skitse-projekt. Et skitse-projekt er en ”grov streg”, der visualiserer arkitektens idé til projektet, uden at dette dog er færdig gennemarbejdet.
3. MYNDIGHEDSPROJEKT
Myndighedsprojektet skal indsendes til kommunen, for at de kan udstede en byggetilladelse.
I myndighedsprojektet samles bygherres, arkitektens og lovens rammer til ét, og danner således rammen for det færdige projekt. Myndighedsprojektet består af målfaste tegninger; situationsplan, planer, facader, snit, samt beskrivelse af projektet ift. bebyggelsesprocent, energikrav mv.
4. KONTRAHERING
Ark-ing Byg kan bistå med kontrahering med entreprenører. Økonomi, tidsplaner, aftalegrundlag, ”worst-case-scenarie” mv. kan være godt at have belyst, før man indgår endelige aftaler.
5. BYGGEPERIODEN
Ark-ing Byg tilbyder at yde tilsyn og/eller byggestyring af dit byggeprojekt i byggeperioden. Tilsyn fra en uvildig rådgiver kan spare dig for bøvl, forsinkelser, fejl, mangler og ekstraregninger. Tilsynsarbejdet er f.eks. at føre opsyn med håndværkernes arbejde, at afholde byggemøder, svare på spørgsmål fra entreprenørerne, løse problemer, så der ikke opstår unødige forsinkelser, samt sørge for at økonomien og tidsplanen bliver overholdt.
Tilsyn er ikke et lovkrav, men kan være en god ting at tilvælge.
Kontakt os
Har du et byggeprojekt eller en byggedrøm, så kontakt os.
Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.